Tips til en stilfuld og studievenlig garderobe

Som studerende kan det være svært at få råd til alle de fantastiske mode items, som hele tiden popper op. Det koster at være stilbevidst, men samtidig kan man være heldig, at de items, man køber, kan være en fast del af ens garderobe de næste mange år. Vi guider dig derfor til essentielle items og ikke mindst til, hvordan du kan spare penge, når du køber dem.

Med prisvenlige must-have items, der er tidsløse og kan styles flot til alle sæsoner, er du er sikret et solidt og smart udvalg, som du vil blive glad for hele din studietid – og mere til.

Must-have items til studiegarderoben

Læderjakken

Læderjakken er en højtelsket klassiker, som med garanti passer ind i enhver garderobe. Når man taler om en tidsløs læderjakke, falder tankerne oftest på en ægte skindjakke i sort – simpel, smart og lækker. Den sorte skindjakke kan kombineres med alle items og stilarter, og det er derfor blot et spørgsmål om smag og kreativitet. 

Med en ægte læderjakke i din garderobe er du sikret et item, som kommer til at holde de næste mange år – både kvalitets- og modemæssigt. Det er dog også et af de dyrere must-have items, og derfor kan det være lidt af en udfordring at anskaffe sig en læderjakke på et SU-budget. Men hos shoppingportalen Katoni.dk har de samlet et stort udvalg af læderjakker fra alle de store shops, og i din søgning kan du anvende filtre som ”Udsalg” eller ”Spar mest”. På den måde kan hurtigt finde en læderjakke med besparelser på op til 70 %. 

Sneakers

De fleste har et par eller flere stående i deres garderobe. Sneakers er et must-have item, da de kan fås i et utal af mærker, farver og designs og samtidig har en fantastisk pasform, som gør dem gode at gå i hele dagen. Det handler selvfølgelig om at finde lige præcis de sneakers, som, du synes, er lækre at have på, og som samtidig har et design, der falder i din smag.

Når det handler om at finde rundt i junglen af sneakers, er der én regel: Pris og kvalitet hænger sammen. Du skal hellere ofre lidt mere for et par sneakers, så du er sikret et fodtøj, der kan holde et godt stykke tid – hvis du husker at pleje det undervejs.

Det er også en god idé at vælge et par simple sneakers i neutrale farver, hvis du ønsker, at de skal være en fast del af din garderobe. Farverige mønstre og anderledes snit har det nemlig med at forsvinde ud af modebilledet efter et par sæsoner for derefter at blive erstattet af noget nyt.

Jeans

Et par ordentlige og ikke mindst velsiddende jeans er et uundværligt item i enhver garderobe. Som med så mange andre modefænomener findes der også altid ’sæsonens jeans’. Det skal du dog, så vidt muligt, prøve at se bort fra. Du skal prioritere at bruge tid og penge på det helt rigtige par, da du på denne måde undgår at skulle investere i et nyt par igen efter få måneder. Sørg også for, at det par, du vælger, sidder fantastisk og ikke mindst kan bruges til både hverdag og fest.

Skjorte

Skjorten er et vigtigt basis item, som kan bruges til både hverdag og fest – alt afhængigt af, hvordan du styler den. Når det handler om skjorter, er det igen smart at vælge dem i neutrale og rolige farver, som kan kombineres med diverse underdele og kjoler. Hvis du ikke går i skjorter hver dag, kan det godt betale sig at eksperimentere lidt her.

Når du har de andre items (læderjakke, sneakers og jeans) på plads, kan det være utroligt befriende at prøve lidt forskellige stilarter af ved eksempelvis at iklæde dig skjorter med blomsterprint til sommersæsonen eller skjorter i bordeaux eller mørkegrøn til de kølige sæsoner. Som hovedregel er det smart at have 1-2 skjorter i god kvalitet og neutrale farver foruden 1-2 skjorter med et eksperimenterende design og farvevalg.

Tasker

Hvad end du søger en solid rygsæk, en smart computertaske eller en lille gå-i-byen taske, er det vigtigt, at du finder en taske i god kvalitet. Sørg for at finde et design, som passer til din stil og samtidigt er elegant og tidsløst.

Det er en fordel at investere i en taske af ægte læder, så længe du husker at pleje den. Med en taske af ægte læder er du sikret et produkt, som vil være en del af din garderobe i flere år. Lige præcis derfor er det vigtigt at købe en taske med et simpelt design og i neutrale farver som eksempelvis brun, grå eller sort. Da en lædertaske holder i mange år kan du sagtens købe den brugt. Tag et kig hos Trendsales.dk de har et rigtig godt udvalg af brugte lædertasker.

Foruden den gode kvalitet er det også vigtigt, at du bider mærke i ergonomitet. Hvis du ønsker en taske, som skal holde hele din studietid og passe på bøger og computer, kan du med fordel investere i en rygsæk. Med en rygsæk kan du undgå at få skulderskader og dårlig holdning, som man eksempelvis ser det med tasker, der blot skal bæres over den ene skulder.

5 tips til at spare penge på studiegarderoben

  1. Som studerende er det en god idé at holde øje med eventuelle rabatkuponer. Rabatkuponer kan findes i forskellige modemagasiner, i tøjbutikker eller på diverse modesites. Rabatkuponerne henviser ofte til én bestemt kæde eller butik, hvor du skal købe for x antal kroner og derefter få fratrukket rabatten.
  2. Det er også smart at holde øje med kampagner – både i fysiske og online butikker. Kampagner kan ofte være henvendt til studerende, som blot skal fremvise et gyldigt studiekort eller indskrivningsbekræftelse. Dog er der generelt også penge at spare som ikke-studerende på diverse kampagner.
  3. Vær opmærksom på udsalg, for det kan nemlig godt betale sig at købe den ægte læderjakke eller de smarte sneakers dér. Udsalg er derudover også en måde hvorpå, du kan finde ny inspiration, men pas på med blot at lade dig lokke af de lave priser. Det er rigtig smart løbende at lægge nogle penge til side til udsalg, fordi du på den måde undgår en uforudset udgift og i stedet kan shoppe dit nye favorit item med god samvittighed.
  4. Det er efterhånden muligt at finde de items, du søger, til en langt billigere pris online. Online butikkerne er ikke pressede af høj husleje eller betaling til en stor stab af medarbejdere, og det er derfor muligt for dem at køre lave priser på mange forskellige lækre varer. Det bedste råd til dig er derfor altid at tjekke de ønskede items ud online, før du går ned og køber dem i butikken.
  5. Når du forelsker dig i den lækre læderjakke eller den smarte taske i butikken, så ønsk dig et gavekort, som enten dækker hele beløbet eller en del af det. På den måde undgår du, at eventuelle penge, som du alligevel ville få til din fødselsdag, bliver brugt på alle mulige andre ting.

You may also like...