Priskrig på internetabonnementerne – husk at tjekke abonnementspriserne

Danskernes internetforbrug stiger og stiger, i takt med at teknologien bliver mere fremtrædende.Det betyder ligeledes, at der er et større marked for internetudbydere nu end for blot få år tilbage.

Dette har resulteret i en åben priskrig på internet, og det er derfor vigtigt at tjekke dine abonnementspriser!

Danskernes stigende forbrug

Fra mængden af up- og downloads i første halvdel af år 2015 til mængden i første halvdel af år 2016 er der en stigning på intet mindre end 81 %! Danskerne bruger nettet som aldrig før, og det ser ikke ud til, at denne udvikling stopper lige foreløbigt.

Efterhånden har alle – både børn og voksne – smartphones og computere, som alle bruger nettet.

Før i tiden havde man måske én computer i hjemmet, hvorimod alle familiens medlemmer nu har deres egen. Det betyder naturligvis, at internetforbruget stiger. Desuden er vi blevet mere kræsne i forhold til internethastigheden. Vi vil ikke længere nøjes med at se videoer på nettet i mindre end HD, og derfor kræves der også en højere internethastighed.

Alle disse faktorer betyder, at forbruget stiger, og at konkurrencen dermed også gør!

Læs mere om internethastighed og målingen heraf på hos forbrugstest.dk.

Den stigende konkurrence på internetabonnementer

Udbud og efterspørgsmål går som bekendt hånd i hånd, og det gælder naturligvis også, når der er tale om internet. Den stigende efterspørgsel på hurtigt og problemfrit internet inden for de seneste år betyder, at der nu er større konkurrence på markedet. Et firma som TDC har længe siddet nærmest monopolsk på internettilbuddene i Danmark, men efterhånden er der opstået mindre firmaer, som forsøger at give de store virksomheder konkurrence.

Det kan imidlertid være svært, da mindre udbydere skal leje sig ind ved TDC for at bruge deres net, og det er ikke altid nemt.

Alligevel er der de sidste år dukket flere mindre selskaber op, som udfordrer for eksempel TDC, og det kan der være mange fordele i for dig som forbruger! Ved at vælge en mindre kendt udbyder betaler du nemlig ikke for det kendte navn!

Det billigste abonnement til dit behov

Hvad du har behov for i forhold til internet afhænger fuldstændig af, hvad du bruger dit internet til. Hvis du downloader meget eller spiller computer, har du naturligvis brug for en hurtig og stabil internetadgang, men hvis du derimod kun bruger dit internet til at google småting eller sende beskeder via nettet, er behovet for hurtigt net måske ikke lige så stort.

Ved at sammenligne de mange forskellige tilbud fra forskellige udbydere, er du sikker på, at du får det abonnement, som passer bedst til dine behov – og din pengepung! Der er jo ingen grund til at smide penge ud af vinduet på superhurtigt internet, hvis du alligevel ikke benytter dig af det. Desuden kan det være en fordel at vælge internet fra en mindre kendt udbyder, da de stadig er ved at opbygge deres navn og dermed ikke kan tage lige så meget for tjenesten, som for eksempel TDC kan.

You may also like...