3 modetrends til manden i 2018

Moden ændrer sig hele tiden, og det er derfor umuligt at følge med. Det gælder særligt, hvis man er studerende og derfor ikke har penge til at gå ud og købe det nyeste nye, hvad angår mode. I denne artikel giver vi dig derfor tre modetrends, som du som studerende kan følge, da de for det første ikke behøver at koste en bondegård, og for det andet er det trends, der kommer til at hænge ved for en god stund.

T-shirts med print

En af de ting, der er på vej tilbage igen, og faktisk allerede nu har gjort et godt indtog, er t-shirts med print. Før skulle t-shirts helst være så neutrale som muligt, og t-shirts med print var kun noget, man så på børn og folk over fyrre. I dag er det helt anderledes, da print, logoer og broderier er blevet yderst moderne igen.

T-shirts med print er noget, som du altid bør have i din garderobe. De passer til alting, og er der lidt farve på dem, kan de være med til at sætte prikken over i’et på et outfit. Tjek fx. denne side med t-shirts på udsalg, som kan blive en del af din garderobe – mode behøver ikke at være dyrt.

Masser af farver

En anden ting, der er kommet på mode, er, at der skal så mange farver på tøjet som muligt. Derfor er mønstre selvsagt også blevet et hit igen. Der er dog flere måder, hvorpå man kan benytte farver, når det kommer til påklædningen.

Først og fremmest kan du trække i et outfit, der udelukkende er én farve – eller i hvert fald mere eller mindre. Denne type outfit kan man også modificere lidt ved at vælge en farve i flere nuancer. Det giver nemlig et fedt spil og udtryk til outfittet.

En anden måde, du kan sammensætte et outfit på, er ved at kombinere farver. Der findes et utal af gode farvekombinationer, men du skal dog passe på, at du ikke mikser farver, der ikke passer sammen, da det hurtigt kan komme til at se klodset ud.

Den tredje måde, du kan benytte farver på, er ved at trække i mønstre. Du kan være vovet og trække i et helt mønstret outfit, men du kan også tage det lidt mere roligt og endda kombinere mønstre. I 2018 er der et utal af muligheder, og der er ikke mange ting, der ikke er tilladt.

Loose fit

En sidste ting, der er værd at nævne, når det kommer til trends for mænd, er, at loose fit er kommet på mode.

I dag behøver du ikke at have tøj på, der sidder tæt på kroppen, og du kan derfor både se godt ud og føle dig godt tilpas på samme tid. Det, der særligt er blevet populært, når det kommer til loose fit, er bukser. Løse bukser er ikke blot noget, der er blevet populært blandt pigerne, men også blandt mændene rangerer denne tendens højt på skalaen, og du kan derfor roligt anskaffe dig sådan et par.

You may also like...